Sydjysk Akupunktur og Smerteklinik


  • Forside
  • Smertebehandling
  • Hvad behandles også
  • Ydelser
    • Første besøg
    • Akupunktur
    • Myorefleksterapi
    • Kraniosakralterapi
    • Posturologi
    • Laserbehandling
    • Øre akupunktur
  • Profil
  • Priser
  • Kontakt

Sydjysk Akupunktur og Smerteklinik



Hvad behandles også



Akupunkturbehandling handler om at bringe kroppen i balance både fysisk og psykisk. Derfor kan akupunktur stort set lindre eller bedre de allerfleste sygdomme og de ubehag du måtte opleve.

Du kan nedenfor se en række sygdomme som jeg tidligere har behandlet med succes.

Hvis du er i tvivl, om hvorvidt jeg kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til mig og få en gratis snak om evt.behandling.



Allergi og høfeber





Akupunktur mod allergi

Akupunktur har vist sig at være særligt effektiv til at lindre symptomerne fra høfeber og allergi. Du kan altid starte behandlingen for helårsallergi, mens du får det bedste udbytte af behandlingen for høfeber, hvis du påbegynder akupunktur, inden dine sæsonbetingede symptomer starter. Det er forskelligt fra person til person, hvor mange behandlinger der er brug for, da det afhænger af, hvor kraftig allergien er. Behandlingen fortsættes til du mærker kraftig lindring eller fuldstændig ophør af symptomerne.


Hvad er høfeber?

Af overfølsomhedssygdomme er høfeber den mest almindelige i Danmark. Rindende, kløende, røde øjne samt en tilstoppet næse med et tyndt vandigt sekret, kløe i øregangen og ganen samt nysen og hovedpine er nogle af symptomerne. Høfeber er en sæsonbetinget lidelse, der påvirkes af pollen, som er små partikler, der spredes af vinden fra planter, blomster og træer. Når slimhinderne i næsen og i øjnene påvirkes af pollen, fremkalder det en allergisk reaktion, der fører til irritation. Immunforsvaret som skal forsvare os, begynder at overreagere på allergener såsom pollen og danner antistoffer, som så udløser histamin, som igen udløser en række symptomer.


Helårsallergi

Helårsallergi eller allergisk rhinitis er karakteriseret ved at være tilstede i mere eller mindre udstrækning hele året rundt. Eksempler på helårsallergi er:

  • Fødevarer
  • Husdyr
  • Støv
  • Parfume
  • Latex


Nældefeber

En allergisk reaktion med rødt udslet på kroppen som kan være betinget af eksempelvis fødevarer.



Fordøjelsesproblemer





Du bliver hvad du spiser, du spiser hvad du køber!


I Danmark har der i mange år været tradition for, at kosten ikke skulle have nogen betydning for helbredet, det skyldes ganske enkelt, at der i lægernes uddannelse tidligere, ikke var pensum i kost, vitaminer og mineraler. Der er heldigvis gennem de senere år både i Danmark og ikke mindst i udlandet lavet en del forskning omkring fordøjelse, tarmfunktion og tarmbakteriers betydning for helbredet.

Alt tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem tarmfloraen og tarmens funktion og en række systemiske sygdomme såsom bl.a. allergi, gigt, Sklerose, Parkinsonisme og Alzheimer.

Der er ligeledes lavet en del forskning der peger på, at der er en klar sammenhæng mellem tarmens funktion og depression.


Jeg har tidligere med succes behandlet nedenstående ubalancer

  • Colitis ulcerosa
  • Diarré
  • Dårlig ånde
  • Forstoppelse
  • Irritabel tyktarm
  • Kvalme
  • Mave/tarmkramper
  • Mavesår
  • Oppustet mave
  • Overvægt
  • Sure opstød
  • Svien og brænden i maven


Hormon ubalancer





Akupunkturbehandling har fremragende effekt på kvindelige hormon-ubalancer gennem hele livet, eksempelvis menstruationssmerter, blødningsforstyrrelser og PMS.I klinikken har jeg behandlet et utal af kvinder med god effekt for overgangsgener, som hedeture/svedeture, søvnbesvær, humørsvingninger og tørre slimhinder.


Overgangsgener er en af mine store interessefelter, fordi rigtig mange kvinder lider mere eller mindre i stilhed. Nogle har kortvarige gener, mens andre kan have hedeture og humørsvingninger i mange år. Akupunkturbehandling er en nem og effektiv måde til at få genoprettet balancen i kroppen på.


Overgangsalderens gener:

Overgangsalderen er heldigvis ikke en sygdom, men en livsfase ligesom puberteten. Det kan give en masse ubehagelige symptomer, som akupunktur har rigtig god effekt på.

  • Hedeture / svedeture
  • Blødningsforstyrrelser
  • Humørsvingninger
  • Afbrudt nattesøvn
  • Hyppige vandladninger / drypper
  • Manglende sexlyst, tørhed og kløe i underlivet
  • Vægtøgning ·
  • Nedsat hukommelse

Hos mænd har akupunkturbehandling gavnlig effekt på prostataproblemer, vandladningsbesvær og infertilitet.



Graviditets gener og smerter





For nogle er den søde ventetid knap så sød, hvis den er præget af eksempelvis svær kvalme, bækkensmerter og hævelser flere steder på kroppen. Akupunktur kan være en effektiv behandlingsform til at afhjælpe og mindske generne. Der sker en masse hormonelle ændringer i kroppen under en graviditet. Nogle er meget generet af disse forandringer, imens andre kan gå igennem en graviditet uden de store gener.


Hvad kan akupunktur hjælpe mod?

Akupunktur kan hjælpe mod en lang række graviditetsgener. Nogle af de gener, akupunktur kan lindre eller afhjælpe er:

  • Søvnbesvær
  • Forstoppelse
  • Åreknuder
  • Hovedpine
  • Hævelser i kroppen
  • Kramper i lægge
  • Graviditetskvalme og/eller opkastning
  • Bækkensmerter, f.eks. smerter ved lænd, kønsbenet eller i forbindelse med bækkenløsning
  • Smerter i lænden, der evt. stråler ud i balden og ned i benet (ofte iskias smerter).
  • Smerter andre steder kan behandles uden bivirkninger
  • Modning til fødsel fra uge 37 og frem.

Det er forskelligt, hvor mange behandlinger patienten har brug for. Det afhænger af omfanget af generne, men langt de fleste vil opleve en forbedring efter 1-2 gange, og mange oplever fuld effekt af akupunkturen allerede efter 3-4 behandlinger.

Behandlingen på klinikken vil typisk være en blanding af akupunktur og myoreflexterapi, og behandlingen er fuldstændig fri for bivirkninger.



Psykiske ubalancer





Akupunktur har rigtig god virkning på psykiske ubalancer såsom:

  • Angst
  • Stress og udbrændthed
  • Lette og moderate depressioner
  • Post traumatisk stress
  • Overdreven bekymring
  • Irritation og frustration


Psykiske ubalancer vil også før eller siden gå ind og påvirke fysikken, ved eksempelvis at give hjertebanken, muskelspændinger, fordøjelsesproblemer, hovedpine osv. Man kan ved at behandle med akupunktur gå ind og løsne op for psykiske blokeringer.


Både fysiske og psykiske traumer vil lejre sig i musklerne, så jeg arbejder også meget med at løsne op i muskulaturen rundt omkring i hele kroppen. Min erfaring er, at det giver langt hurtigere resultater end ved at give medicin.


For nogen vil det være optimalt at akupunkturbehandling gives samtidig med samtaler hos en psykolog.



Kræft





Akupunktur kan ikke helbrede kræft, men akupunktur kan være med til at styrke kroppens immunforsvar, så den bedre selv kan bekæmpe kræften. Akupunktur kan også være med til at lindre bivirkninger der kommer i forbindelse med behandlingen af cancer. Jeg har rigtig gode resultater med at behandle:

  • Kvalme og utilpashed
  • Smerter
  • Hedeture
  • Åndenød
  • Angst
  • Forstoppelse og andre fordøjelsesproblemer
  • Synkebesvær
  • Styrkelse immunforsvaret


Fousbjergvej 44, 7100 Vejle
Tlf. 20 49 84 80
Mail: Lt@sj-ask.dk



Sydjysk Akupunktur og Smerteklinik