Kraniosakral-terapi blev udarbejdet af Dr. William Sutherland i 1899, og videreudviklet af Dr. John Upledger i 1971.
I Kraniosakral-terapi arbejder man på den hårde hjernehinde (Dura Mater) som omslutter det centrale nervesystem, og som er tilhæftet knoglerne på kraniet og korsbenet.
Hinden og de tilhæftede knogler, cerebrospinal-væsken og indersiden af kraniehinden danner det kraniosakrale system. Navnet kraniosakral-terapi kommer af ordene kranio/ kranie og sakral/ korsben.
Behandlingen foregår ved at der trykkes blidt på kroppen, hovedet og ansigtet., ligesom der trækkes blidt i nakken og rygsøjlen fra korsbenet.