Kraniosakral-terapi blev udarbejdet af Dr. William Sutherland i 1899, og videreudviklet af Dr. John Upledger i 1971.


I Kraniosakral-terapi arbejder man på den hårde hjernehinde (Dura Mater) som omslutter det centrale nervesystem, og som er tilhæftet knoglerne på kraniet og korsbenet.

Hinden og de tilhæftede knogler, cerebrospinal-væsken og indersiden af kraniehinden danner det kraniosakrale system. Navnet kraniosakral-terapi kommer af ordene kranio/ kranie og sakral/ korsben.


Behandlingen foregår ved at der trykkes blidt på kroppen, hovedet og ansigtet., ligesom der trækkes blidt i nakken og rygsøjlen fra korsbenet.



Hvad bruges kraniosakralterapien til



  • Kan afhjælpe symptomer, som stammer fra ulykker, slag på hovedet, fødselsskader osv.
  • Kan lindre hovedpine, svimmelhed, søvnløshed og stressrelaterede symptomer.
  • Kan hjælpe på kæbespændinger.
  • Kan rette op på skæv kropsholdning, betinget at posturologiske ubalancer.
  • Kan ofte hjælpe med at sætte låste led på plads, eksempelvis forskydning i Sakro iliaca leddet (ved korsbenet)
  • Kan hjælpe folk efter blodprop / blødning i hjernen (behandles tidligst efter et år)
  • Kan hjælpe folk der har eftervirkninger af meningitis, (behandles tidligst efter ½ år)
  • Kan hjælpe folk der har fået foretaget operationer i ansigt og kranie (behandles tidligst efter ½ år)
  • Kan i nogle tilfælde afhjælpe tinnitus, hvis det er udløst fra kæben.

Kraniosakral-terapi er enestående, idet det letter sundheden for rigtig mange mennesker.


Kontraindikationer:

  • Patienter der har fået indopereret ventiler, meshes, stenter, plader og lignende i hjernen.
  • Patienter der har Glaucoma / grøn stær.